OsteoLogic

Vi scanner dig for Knogleskørhed. (Osteoporose). 

  • DEXA-scanning af din knoglekvalitet foretages i en åben scanner fra Hologic, der er førende i verden indenfor knogle-scannere.
  • Undersøgelsen tager cirka 20 minutter og er helt smertefri.
  • Vi tilbyder DEXA-scanning uden ventetid.
  • Vi udfører KUN scanninger efter henvisning fra Kiropraktor eller læge.

 ______________________________________________________

Specielt tilbud til professionelle sportsudøvere.

Helkrops scanning, hvordan er muskler og fedt fordelt i kroppen?

Scanning udføres KUN efter henvisning af din holdlæge. 

 

 

Henvisning til DEXA-scanning.

Da knogleskanning fungerer ved hjælp af røntgenstråling skal man henvises af en Kiropraktor eller Læge.

(Strålingsmængden er dog meget lille. Se Service)

Kiropraktor

Din Kiropraktor har mulighed for at ordinere ioniserende strålings undersøgelser (Røntgen) og denne må gerne henvise dig, hvis du opfylder kriterierne for DEXA scanning. Af praktiske årsager er det ikke muligt for kiropraktorer at henvise til DEXA scanning på et offentligt sygehus, men kun til dette private tilbud. (Egenbetaling)

Læge

Din læge har mulighed for at ordinere ioniserende strålings undersøgelser (Røntgen) og henvise dig, hvis du opfylder kriterierne for DEXA scanning. Lægen henviser oftest til DEXA scanning på et offentligt sygehus, men vil du undgå lange ventetider, kan du søge dette private tilbud. (Egenbetaling)

Privat hospital

Privat hospitalets læger har mulighed for at ordinere ioniserende strålings undersøgelser (Røntgen) og henvise dig, hvis du opfylder kriterierne for DEXA scanning. Osteologic.dk er underleverandør til Privat hospitalet.

Er du i risikogruppen?

Sygdommen har ingen synlige ydre tegn, men knoglerne svækkes indefra. Resultatet er “porøse” og svage knogler, der ofte er så afkalkede og skøre, at de let brækker.

Deraf navnet knogleskørhed.

En DEXA-scanning er den bedst egnede undersøgelse til vurdering af knoglekvaliteten. Indholdet af kalk i knoglerne bestemmes og kaldes knoglemineraltætheden. Ved undersøgelsen skannes den ene hofte. Såfremt der påvises osteoporose eller risiko for udvikling af dette, anbefales en nærmere lægelig udredning. Den stråledosis der bruges ved en DEXA-scanning er langt lavere end ved en almindelig røntgenundersøgelse.

 

N

Hver 2. kvinde. (50%)

Arvelig disposition for osteoporose.

Tidlig menopause.

Lav BMI.

N

Hver 4-6. mand

over 50 år. 

N

Knogleskørhed uden sygdomme

Den ene primære type opstår efter overgangsalderen og er forbundet med mangel på østrogen – det kvindelige kønshormon. Brud på ryghvirvel og på håndled er typiske hos 60-80-årige kvinder.

Den anden primære type opstår i høj alder og skyldes, at man taber knoglemasse som følge af sin alder. Denne type knogleskørhed rammer begge køn. Alle får knogleskørhed, blot de bliver gamle nok. Brud på lårbenshalsen hos 70-90-årige er almindeligt.

Nogle mennesker har højere risiko end andre for at få knogleskørhed. Det gælder blandt andet personer, som er slanke og har spinkel knoglebygning, sjældent er fysisk aktive eller ryger.

N

Knogleskørhed med sygdomme som disponerer til Osteoporose.

En række sygdomme kan medføre, at man får knogleskørhed. De hyppigste er:

  • Nedsat funktion i kønsorganer, f.eks. efter man har fået fjernet sine æggestokke, Nedsat Testosteron.
  • Hormonsygdomme, f.eks. forhøjet stofskifte
  • Sygdomme i knoglemarven
  • Kronisk svigt af nyrerne
  • Bindevævssygdomme

Man kan også få knogleskørhed, hvis man i længere tid har taget bestemte typer medicin:

  • Binyrebarkhormon-tabletter
  • Thyroxin
  • Medicin mod epilepsi
  • Cellegift (cytostatika)
  • Langvarig behandling med heparin.
N

Andre årsager til knogleskørhed

Medicinske bivirkninger, tobaksrygning, stort alkoholforbrug, immobilisering, stillesiddende arbejde, fysisk inaktivitet.

Diabetes type 1 & 2.

 

N

Knoglescannings værdier.

  • Normal
  • Med let nedsat knogleindhold (osteopeni med T-Score -1 til -2,5 SD)
  • Med moderat til svært nedsat knogleindhold (osteoporose med T-Score< -2,5 SD)

Tal med din kiropraktor/ læge om du skal DEXA scannes.

Den som henviser dig til DEXA scanningen, skal du efterfølgende konsultere og denne vil forklare dig om scannings resultaterne. Alternativt kan du booke konsultationstid hos vores kiropraktor.

 

Scanningen inkluderer:

  • AP Coxae (Hofte)

Tilbud:  Kr 750,00 

 (Tilbud gælder sep-nov 2024)

Kontakt

Ring til os

98124358

Email til os

info@osteologic.dk

Find vej til os

Hadsundvej 80
9000 Aalborg